Folkene bag:

Klub 10-16

Klub1016
Er et eftermiddagstilbud for børn fra 3 klasse og opefter. Børnene kan komme og gå efter behov, og der vil altid være to voksne tilstede. Klubben er åben fra september til maj, holder lukket i skolens ferier. Klubben har ingen fritids/ulykkesforsikring.

Vi tilbyder
Et sted hvor børn/unge kan mødes med kammeraterne, hvor de har mulighed for at hygge, spille, lave lektier og være kreativ. Vi har wii, computer, video, bordtennis, en hal til sportslige aktiviteter, gode ude arealer o.m.a. En gang om måneden arrangeres der et arrangement ud af huset.

Kontingent
Faste medlemmer betaler 200 kr. pr. måned som dækker udgifter til diverse materialer til kreative aktiviteter, mellemmåltid og den månedlige ”ud af huset” begivenhed. Ønsker man at gå i klubben enkelte gange betaler man 20 kr. hver gang man kommer. Ikke faste medlemmer betaler fuld pris, såfremt de ønsker at være med til ”ud af huset” aktiviteterne. December mdr. er betalingsfri for faste medlemmer.
Betaling skal ske den 1. i måneden og overføres til den Den Jyske Sparekasse på konto 9824 0003382648. Hvis I ikke har mulighed for at benytte netbank kan der undtagelsesvis laves anden aftale. Kontakt Mette 23278361 eller Linda 21867366.
Er der ikke betalt, er der ingen adgang til klubben.

Telefon
Er der behov for akut kontakt til klubben på klubdage kan Pia kontaktes på 30208635.

Madordning
På klubdage tilbydes der et mellemmåltid til alle børn i klubben


Indmeldelse
Man kan blive medlem af klubben fra man går i 3. klasse. Børnene er velkommen til at besøge klubben 1 gang inden de meldes ind. Det er vigtigt at I forældre er klar over og accepterer, at klub1016 ikke er et skolearrangement, men mere skal ses på linje med andre fritidstilbud.
Alt, hvad børnene foretager sig udenfor klubbens lokaler torsdag aften, sker på forældrenes ansvar.
Indmeldelsen afleveres i klubben sammen med vedlagte ”Aftale omkring Klub1016”


Frivillige hjælpere
Klubben bemandes udelukkende af frivillige hjælpere. Uden dem havde vi ikke en
Klub1016. Det er også frivillige som hjælper med at fylde fryseren og sørger for at
det er noget godt på bordet når mellemmåltidet serveres. Det samme gælder
aktiviteter og arrangementer.
Pia Jensen er mandag/onsdag i klubben den første
time, hun kan spørges til råds og vil hjælpe indtil hun skal starte på arbejde.
Skulle der være nogen som har lyst til at bruge et par timer med en flok glade børn/unge, så kom og få en snak – eller ring til en af folkene bag Klub1016

Arrangementer og ”ud af huset” aktiviteter
En gang hver måned arrangeres der en tur ud af huset eller et arrangement i klubben. De dage hvor der er ”ud af huset ture” er der lukket i klubben. 

Børnene har stadig mulighed for at komme med ønsker og ideer til aktiviteter og arrangementer. Alle ture og arrangementer er ikke planlagte endnu. Dette er kun noget af de vi tænker at planlægge noget er planlagt.
Ikke medlemmer betaler fuld pris, såfremt de ønsker at være med til ”ud af huset” aktiviteterne.

Klub1016(på skolen)
Åbningstider skoleåret 2015-2016

Mandag kl. 14.00 – 17.00
Onsdag kl. 14.00 – 17.00
Torsdag kl. 19.00 – 21.30
 
Lukket i skoleferier
Bedsted Ungdoms og Idrætsforening | CVR: 29112142 | Lundbyesvej 18,, 6240 Løgumkloster - Danmark